6-års gudstjeneste

Når man er 6 år, skal man snart begynde i skole, og det vil vi gerne fejre i Ullerød kirke.

Skolestart en skelsættende begivenhed, som skal markeres også i lokalsamfundets kirke. Nu kommer en spændende tid, hvor børnene skal lære en masse ting og tage stilling til den store mangfoldige verden.

Noget af det, vi også skal lære vores børn, er at være menneske. At de trives og lærer at klare livets mange udfordringer. Og det er jo det, vi hører og synger om i kirken: gode historier og dejlige salmer. Det er en verden, vi gerne vil åbne for børnene.

Gode historier og sange forudsætter bøger! Derfor skal børnene huske deres skoletasker, hvor vi lægger en bog i, som skal bruges under 6-års gudstjeneste.

Vi holder 6-års gudstjeneste en søndag i maj kl. 10.30. (Følg med i kalenderen)

Tag hele familien med.

Hvis I bor i Ullerød Sogn og har et barn, der starter i skole i år, modtager I invitationen til gudstjenesten med posten. I er også velkommen til selv at kontakte os.