Kirkens arkitektur

Den klassiske basilika

Ullerød Kirke er tegnet af den danske 1900-tals arkitekt Ulrick Plesner, som også har tegnet Høsterkøb Kirke. Dens grundplan er hentet fra den kristne basilika-form.

Basilika er oprindelig et græsk ord, der betyder kongelig søjlehal. Det betegner i sin gammelromerske form en rektangulær bygning med 2 eller 4 søjlerækker i adskilte rum, 3 eller 5 såkaldte skibe. Det midterste, store rum var forhøjet, og i muren over sideskibenes (pult-)tage var muren gennembrudt af vinduer. Midterskibet var overdækket af et tag med sadelkonstruktion. Den antikke romerske basilika blev brugt til torvehandel, retsforhandlinger og som kejserlig audienssal.

Basilikaen stammer fra den græske antik. Man kan følge dens udviklingtilbage over de græske templer som gudernes boliger til den mykenske megaron-form, den kongelige audienssal. Den var et stort rektangulært rum med et rundt ildsted i midten og 4 søjler til at afstive loftbjælkerne. Man kom ind gennem en dyb portal med to søjler og et forværelse.

Denne grundplan hviler igen på tidligere generationers simple hustyper, der går tilbage til den mellemste helladiske tid.

Den klassiske basilikas sideskibe og hovedskib er "presset sammen" til et kirkerum

Grundform og konstruktion i Ullerød Kirke er altså den kristne basilika-form, idet de to sideskibe så at sige er presset sammen til en buegang i hver side af kirken, så kirken har kunnet bygges under ét tag.

Kirkens tagkonstruktion bæres af 2 rækker søjler, der er parvis forbundet med hinanden. Murværket og stræberpillerne udvendig er opbygget i en slags tværvendt, bærende, to-etagers, ny-romansk tøndehvælv.

Disse fortsættes i østvæggen med en murudsmykning og alterfresko, og mod vest i et stort vindue, hvis åbning svarer til de store buer i tøndehvælvet. Det store vestvindue lader solen belyse altervæggen ved 4-tiden om eftermiddagen henover sommeren.

Søjlerne er i hovedtræk udformet med basis- og kapitælform fra højmiddelalderens klostre og kirker i Danmark, f.eks. den gamle birgittinerkirke i Maribo. De er opmuret af to stenstørrelser, basis og kapitæl i håndstrøgne munkesten, skaft og kirken i øvrigt med en for perioden mere almindelig stenstørrelse. Søjlerne er afrundet med murhøvl.

Måske kendte Ulrick Plesner til søjlerester fra Æbelholt Kloster, der befandt sig som gravstedsudsmykning på Skævinge Kirkegård og på gårdene rundt omkring på egnen.

Den nu lukkede gamle indgang til kirkerummet

I det gamle indgangsparti, der blev lukket i 1978 efter sognemenighedens overtagelse af kirken, er der også en arkadebuekonstruktion med to fedtstenssøjler (åbent triforium), hvor basis og kapitær er hugget i en lidt mere kompliceret udformning af middelaldertype.

Vinduerne er særegne. De er lavt buede for oven, næsten som staldvinduer kan være. Ser man på bygningen som arkitektonisk krop, bærer opstalten præg af de 3 sider af den grundtvigske bevægelse, bondebevægelsen (stalden), den folkrlige vækkelse (i form af missionshus eller forsamlingshus) og kirken.

Kirkerummet har for øvrigt været brugt og bruges stadig til både gudstjenester, foredrag og kunstudstillinger.

Der, hvor de 2 store sydvinduer er placeret, tegnede Plesner to vinduesfløjdøre, som kunne åbnes til plænen og de skyggefulde træer udenfor. Så kunne familier med børn lejre sig i sol eller skygge og være med til gudstjenesten alligevel, når der var stævne på højskolen.

Oprindelig teging af Ullerød kirke af arkitekt Ulrik Plesner

Udefra set er Ullerød Kirke en beskeden bygning, der som stald eller et forsamlingshus trykker sig mod jorden. De store tagflader og "staldvindernes" flade bue fremmer indtrykket af et ydmygt bygningsværk, der med sit kampestensfundament er groet af mulden. Var det ikke for klokkestabelen, ville man ikke stilistisk umiddelbart antage bygningen for at være en kirke.

Men straks, man kommer indenfor, åbner rummet sig med en højde, en dybde og nærhed, der indgyder hjemlighed, historie og højtid. Søjlernes styrke og de bærende tøndehvælvs flade konstruktion gør begrebet "bredde" til mere end en dimention af rummet.

Dette nære og på samme tid folkelige og højtidelige indtryk forstærkes af, at prædikestolen kun er hævet en anelse over den lyttende menighed. Den kendsgerning sigter på at gøre ordet nærværende overalt i kirken, uden skel til kald og stand.

 

Prædikestol og døbefont er udført efter Ulrick Plesners tegninger.
Tegningerne ophængt i glasgangen.

 

 

 

Altertæppet har væveren Else Thordur Hansen fra Langeland skabt efter en tegning af Hjalte Skovgaard. Og alterdugen er vævet og syet af indianske kvinder på Yucatan-halvøen i Mexico som kirkeligt hjælpeprojekt.

Ullerød Kirke har ikke noget tårn. Den har en klokkestabel, som er bygget efter norsk forbillede, og symboliserer den grundtvigske bevægelses nordiske forankring.

På denne måde er Ullerød Kirke et billede på foreningen af den folkelige, poetiske og kirkelige anskuelse hos Grundtvig. Kirken er kirke for alle, og for både øje og sind, men den er samtidig åben mod natur og folkeliv udenfor.