"De små synger" er et tilbud for de 1-4 årige, som lægger sig i forlængelse af babysalmesang, der er for de helt små under 1 år. Det henvender sig til forældre, bedsteforældre, dagplejemødre og andre, der gerne fortsat vil nyde det dejligte musikalske samvær mellem børn og voksne i den unikke ramme, som kirkerummet er.
Det er IKKE en forudsætning for deltagelse, at man tidligere har gået til babysalmesang.
HVAD LAVER VI?
Vi synger, danser, leger og spiller nye og gamle børnesange, salmer, godnatsange, godmorgensange, yndlingssange og fagtesange - og der fortælles historier med små rekvisitter, så der både er grin og gys for store og små.
Det musikalske samvær og stimulationen af sprog og sansemotorisk udvikling gennem sang og bevægelse er en gave til barnet og den/de voksne, der følger barnet igennem undervisningen.
VIL I VÆRE MED?
Vi mødes ialt 10 gange.
Du kan tilmelde dig ved at skrive en mail eller ringe til vores kirke/kultur medarb. HUSK at oplyse barnets navn og fødselsdato ved tilmelding, samt hvilket hold, I gerne vil tilmeldes (Babysalmesang eller De små synger).
Der er plads til ialt 12-15 børn på holdet, så vent ikke med din tilmelding
Der er rift om pladserne, så vent ikke med din tilmelding. Tilmelding via formularen.
Selve undervisningsforløbet er gratis - det koster 20 kr. for kaffe og brød pr. gang. Du kan betale kontant eller via Mobile Pay 93 395.
Hvis dit barn er under 1 år er der mulighed for atvære med til Babysalmesang
|