Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Orgelkoncert

NOV
12

Orgelkoncert


Dato Fredag d. 12. november 2021, Kl. 17:00 til kl. 17:45
Medvirkende
Daniel Bruun
Orgelkoncert

Daniel Bruun er organist i Helleruplund Kirke sideløbende med en karriere som koncertorganist. Med flere anmelderroste CD'er har han markeret sig internationalt og har givet koncerter over hele Europa samt Colombia. Hans repertoire spænder vidt, men med særligt fokus på musikken fra det 19. og 20. århundrede.

Ved koncerten her i Ullerød kirke vil Daniel Bruun spille værker af Back og Vierne.

Daniel Bruun er uddannet organist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Hans Fagius, hvor han aflagde eksamen i 2005 med højeste karakter. Videregående studier i London hos David Sanger og i Toulouse på "Centre d'études supérieures Musique et Danse" hos Jan Willem Jansen og Michel Bouvard. I juni 2008 spillede Daniel Bruun sin danske debutkoncert i Helligåndskirken i København.

Hans første CD "French Impressions", med værker af Bonnal, Roger-Ducasse, Vierne, Cochereau og Duruflé, udkom i 2013. Anmelderne skrev bl.a.: "… et overlegent virtuost spil med en intens rytmik og et overbevisende musikalsk overblik." I 2014 var Daniel Bruun solist med Det Kongelige Kapel i Hartmanns "Festklange" og en transskription af Carl Nielsens tredje symfoni for messing og orgel. Samme år lavede Daniel Bruun en række videooptagelser af Johann Sebastian Bachs Clavier-Übung III, som blev offentliggjort på YouTube. Videoerne er indtil nu (2021) set mere end 250.000 gange!

Fra 2009-2015 var Daniel Bruun meget involveret i bygningen af det nye symfoniske Carsten Lund orgel i Helleruplund Kirke. Den 30. august 2015 blev orglet indviet, og i den forbindelse grundlagde Daniel Bruun Helleruplund Orgelfestival, som hvert år nyder godt af internationale stjerneorganister. I 2017 indspillede han CD'en "Variations Sérieuses" på det nye orgel, med værker af Liszt, Schumann, Mendelssohn og Reubke. Den modtog i juni 2017 10 ud af 10 i det tyske magasin Klassik-Heute. I marts 2018 var Daniel Bruun inviteret til at spille én af koncerterne i festivalen "Bach en Bogotá", hvor alle Johann Sebastian Bachs orgelværker blev opført for første gang i Colombia.